Her finder du vores udvalg af jord og muld, som vi kan levere i både små og store mængder. udvalget byder på bl.a. fint harpet muld, højbedmuld til køkkenhaven og topdressing til græsplænen. Længere nede på siden kan du lidt billeder af produkterne. 

Medbring din egen trailer, eller lån en af vores – så læsser vi den ønskede mængde på traileren. Vi kan også levere jord til dig og tippe af i eksempelvis din indkørsel. Du kan se priser på jord inklusiv levering her.

Jord & muld afhentningspriser:

Harpet muld  250 L (ca. 375 kg)100 ,-
Jordforbedring / komposteret naturgødning 250 L (ca. 150 kg)100 ,-
Dansk spagnum 250 L (ca. 125 kg)125 ,-
Plænedressing / topdress. 250L (ca. 275 kg)150 ,-
Højbedsmuld  250 L (ca. 300 kg)125 ,-

Har du brug for en større mængde og levering?
– Kontakt os gerne, så laver vi et godt og uforpligtende tilbud til dig. Du kan indhente et tilbud her.

Er du interesseret i et uforpligtende tilbud på vores jordprodukter, kan du hurtigt og nemt sende en efterspørgsel i kontaktformularen herunder. Vi kan også fanges på telefon: 4041 7915

Husk at angive ønsket mængde og leveringsadresse.

Harpet muld

Vores harpet muld er soldet på en 10 millimeter sold, hvilket betyder at alle sten, grene og andet løv som måler over 10 mm. er sorteret fra. Det er derfor en “fint harpet” muld, som også kan bruges til etablering af græsplæner og lignende.

Højbedsmuld

Vores højbedsmuld er en blanding af langtidsmodnet kompost, harpet muld, bakkesand og naturgødning. Tilsammen giver det en porøs og naturberiget muld med en sund struktur, der modvirker at jorden klasker sammen.

Jordstrukturen er vigtig, da det er vigtig at vand og næringsstoffer nemt kan trænge ned til planternes rødder. Grunden til at man altid har bakkesand i en god højbedsmuld, er fordi det øger muldens evne til at optage vand, hvilket nedsætter vandingsbehovet. Det er især fordelagtig i tørkeperioder, og hvis man er slem til at glemme at vande sin køkkenhave.

Højbedsmulden er også særdeles velegnet til beplantning af hæk. Mange virksomheder bruger navnet “hækjord” om samme type muldblanding.

Topdressing til græsplænen

Topdressing er et fantastisk produkt, som kan redde enhver græsplæne og som ovenikøbet er 100% organisk. Vores topdressing består af fint harpet kompost(langtidsmodnet), fint harpet muld og bakkesand.

Vi anbefaler altid at du vælger en topdressing som er beriget med naturgødning eller kompost. Mange forhandlere kalder deres almindelig harpede muld for topdressing, men denne type tilføre ikke næring til græsplanterne.

Man bruger typisk topdressing til:

  • Udjævning af huller og reparation af græsplæne.
  • Eftersåning af nye græsfrø.
  • Som et organisk alternativ til traditionelt NPK-gødning.

Man udlægger topdressing i et lag på 5-8 mm. Lægger man et lag på mere end 10 mm. kan man risikere at det eksisterende græs svides.

sådan bruger man topdressing til eftersåning:

1) Slå din græsplæne, gerne helt ned i højden 3-4 cm.
2) Riv græsplænen fri for løsnet mos, blade og andet løv. (Brug gerne en plænelufter til græsplæner med meget mos).
3) Læg nu et lag på ca. 4-6 mm. topdressing ud på græsplænen.
4) Smid nogle nye græsfrø ud over græsplænen.
5) Riv plænen over endnu engang med en omvendt rive – Det hjælper topdressingen med at trænge helt ned til græsrødderne og får græsfrøene til at sætte sig godt.

Jordforbedring

Vores jordforbedring består er et 100% organisk produkt, som består af komposteret og findelt naturgødning. Jordforbedringen er utrolig porøs og let at arbejde med.

En god jordforbedring kan bruges overalt i haven til at forbedre udpint og næringsfattigt jord, så dine planter igen har den nødvendige næring.

Jordforbedring bruges ofte som:

  • Ukrudtshæmmende og nærende bunddække omkring hæk, træer og i bede.
  • Næringstilskud i højbede, køkkenhave og drivhus.

Der er mange fordele ved at bruge jordforbedring i sine blomsterbede og omkring hækken. Udover at være utrolig rig på næring, så virker et lag på ca. 5 cm. ukrudtshæmmende. Man kan også med fordel udlægge jordforbedringen i efteråret, da det beskytter planterne mod frost gennem vinteren.

Spagnum

Der er få steder i Danmark, hvor du kan hente spagnum i løs vægt, men hos os er det en lagervare. Vi har altid helt frisk løs spagnum klar til dig og din trailer, eller til levering hjemme hos dig på adressen.

Vores spagnum er ikke komprimeret og er derfor 100% klar til brug i fx surbundsbedet eller som jordforbedring til almindelig jord. Spagnumen som du finder hos os udvindes i danske moser placeret i Nordjylland.

Der er mange fordele ved at bruge spagnum i haven:

  • Spagnum modvirker jordtæthed og løsner leret jord.
  • Spagnum modvirker ukrudtsdannelse og tilføre næring.
  • Porerne i spagnum kan holde på vand og nedsætter derved vandingsbehovet.
  • Spagnum vejer meget lidt og er derfor nemt at arbejde med i haven.

Levering af jord og muld

Alle vores jord og muld produkter kan leveres over hele Danmark i bigbags. Ønsker man levering i løs vægt, dækker vi det meste af jylland, kontakt os gerne herom og få et uforpligtende tilbud.

I Holstebro og omegn kan vi levere samme dag som bestilling med egen tiptrailer. Byer hvor vi kan levere samme dag er henholdsvis Holstebro, Struer, Lemvig, Vinderup Idom, Ulfborg, Aulum, Vemb, Hjerm, Skave, Bækmarksbro, Mejrup, Tvis, Halgård og Sørvad.

Søger du levering i bigbags, kan du købe billig jord og muld i bigbags her.